|
Det er ikke noget man taler om.
Det er en privatsag - men ofte påvirker et for stort alkoholforbrug omgivelserne, familien, arbejdspladsen, vennekredsen. Og så er det ikke en privatsag længere!
Omgivelserne er ofte fordømmende overfor personer med alkoholproblemer.
Men at have et alkoholproblem er ikke anderledes end at have et hvilket som helst andet problem.
Det er også en udbredt opfattelse, at det er enten eller.
I følge denne opfattelse er der kun en mulighed, hvis man vil løse sit alkoholproblem - og det er fuldstændig afholdenhed.
Men der findes andre mulgiheder. Hvis man ikke er nået til en decideret fysisk afhængighed, er der gode chancer for, at man med en målrettet indsats kan få kontrol over sit forbrug.
Det handler om at ændre vaner, og når det gælder alkohol, er det faktisk forbavsende let! Det hnger sammen med den omstændighed, at alkohol er et giftstof. Så snart man ophører med at indtage det, får man det mærkbart bedre både fysisk og psykisk. Helbredsmæssigt, familiemæssigt, i forhold til jobbet, fritiden og det sociale liv. Søvnen bliver bedre, man vågner frisk og udhvilet, får fornyet energi og klarer hverdagens udfordringer langt lettere. Der bliver overskud til familien, jobbet og omgngskredsen.
|